SPLITLEASING

ITS ALL ABOUT

SPLITLEASING

Forudsat at majoriteten af ens kørsel er erhvervsrelateret, kan splitleasing være et glimrende værktøj til at undgå firmabilsbeskatning ved privat anvendelse. Driftsudgifterne på bilen opdeles mellem virksomheden og den private debitor og ydelsen opdeles alt afhængigt af, hvorledes kørslen har fordelt sig den pågældende måned. En typisk split er 80/20, hvor 80 % af kørslen er erhvervsmæssig og 20 % privat. Endvidere giver splitleasing mulighed for, at der kan køres biler, der er under 3 år gamle, til favorable vilkår for den private debitor.

HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN

DET ER HELDIGVIS RET ENKELT

Splitleasing er ikke så kompliceret som mange gør det til. Der oprettes to styk leasingkontrakter – én på virksomheden og én på privatforbrugeren på samme bil. Fordelingen af kørselsbehovet estimeres første måned og efterreguleres måneden efter ud fra en digital kørebog. Det typiske udgangspunkt er 80% erhverv og 20% privat.

Der bliver udsendt en faktura til virksomheden, du er ansat i, samt en faktura til dig privat. Endvidere monteres der en fjernbetjent elektronisk kørebog i bilen, hvorved der kan vælges, hvorvidt kørslen skal lagres som privat- eller erhvervsmæssig via din telefon. Der er mulighed for at redigere kørslen med tilbagevirkende kraft via app’en.

ITS ALL ABOUTCARS

DET ER EN FORDEL FOR ALLE

Når din arbejdsgiver giver dig mulighed for at få en firmabil, lyder det i første omgang som et godt tiltag. Men du skal være opmærksom på, at det hurtigt kan blive en bekostelig affære, da du skal beskattes af bilen. Her kan det i stedet vise sig at være fornuftigt at bruge tid på at se nærmere på dine muligheder for splitleasing. Splitleasing er i øvrigt også aktuelt for dig, som er selvstændigt erhvervsdrivende og ønsker at bruge din bil både til arbejde og privat.

Når vi taler om, at splitleasing er en fordel for både dig og din arbejdsgiver, handler det blandt andet om to forhold. For det første er der en økonomiske fordel for din arbejdsgiver da i deler udgifterne til bilen, og dernæst undgår du beskatning af fri bil. Du kan således køre privat i firmabilen, uden at du skal betale ekstra for det.